Blossom er i hastig udvikling og vi søger derfor en frivillig Executive Director (ED) til vores afdeling i San Francisco.

img

Hjemløse kvinder har også menstruation

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte kvinder og har du spirende lederevner?
Så mangler Blossom dig!

 

Blossom er i hastig udvikling og vi søger derfor en frivillig Executive Director (ED) til vores afdeling i San Francisco. Vi har et ønske om, at få en dansk ED, som kan være med til at skabe en dansk kultur og danske værdier, dels i forhold til organisationens mission og dels i forhold til arbejdskulturen.

Blossom’s nye ED bliver ansvarlig for, i samarbejde med stifteren af organisationen, at etablere og gennemføre mål for organisationen, styre projekter, lave opsøgende arbejde, skabe nye partnerskaber og styrke Blossom udadtil.

Arbejdsopgaver
Du skal samarbejde med stifter og Deputy Executive Director om at koordinere, pakke og levere 300 tasker (period bags) fire gange om året (i januar, april, august og december) til vores partnerorganisationer i Bay Area
Du skal svarer på emails og henvendelser
Du skal være med til at styrke Blossoms forhold til lokalsamfundet og eksisterende partnere (Salesforce, Google, StreetSF, SFHOT) og skabe nye relevante samarbejder og partnerskaber
Du skal være primær repræsentant for Blossom i USA
Du skal være med til at opbygge et advisory board (AB)
Du skal samarbejde med AB i forbindelse med fundraising
Du skal stå for administrativt arbejde (herunder bl.a quarterly report til Marinlink fiscal sponsor)

Fordele
Du får inden for socialt iværksætteri og non-profit feltet
Du får ydermere praktisk erfaring med ledelse
Du kan være med til at skabe Blossoms fremtid
Du bliver en del af et sjovt og arbejdsomt team

Hvem er vi
Blossom-Project er en non-profit organisation som blev stiftet i 2016. Gennem relationsarbejde arbejder vi for, at skab bedre vilkår for kvinder, der af den ene eller anden grund befinder sig i udsatte situationer. Det kan være kvinder som lever på gaden og/eller kvinder som har været udsat for sex-traficking. I San Francisco har vi focus på “Period Poverty”. Hvert år deler vi, sammen med vores samarbejdspartnere, mellem 1.400-1.600 for socialt udsatte kvinder.
Blossom har både en afdeling i San Francisco og i København.

Dig
Vi leder, først og fremmest, efter en aspirerende leder. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse. Ydermere ser vi at, du har erfaringer i arbejde med non-profits gerne med fokus på koordinering, tilrettelæggelse og styring af projekter. Vi ser det også som en klar fordel, hvis du har et vis kendskab til USA, men dette er ikke et krav. Du skal være god til at netværke og samarbejde med andre for at nå fælles mål, og du skal trives med at arbejde sammen med forskellige mennesker og ud fra forskellige perspektiver. Vi ser gerne, at du besidder overblik og evne til at arbejde selvstændigt, og at du tager ansvar for dine opgaver. Du skal have gode kommunikative evner både skriftligt og mundtlig.
Du vil som frivillig i Blossom opleve, at du gør en stor forskel, og du vil blive budt velkommen i en lille familie af frivillige, som virkelig brænder for at gøre en forskel for udsatte kvinder! Du vil desuden få muligheden for at være en del af en spirende organisation - så det gør ikke noget, hvis du har en lille iværksætter i dig også.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til Maja på maja@blossom-project.org eller ringe/skrive på (415)503-7107 (Bosiddende i San Francisco)

Har dette skabt din interesse, så send os en ansøgning og dit CV til tine@blossom-project.org markeret “ED San Francisco” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig!